Slidgigt (Arthrose)

Fra vi er +35 år vil vores led opleve naturlig alders- og slidforandringer, som bliver hyppigere jo ældre vi bliver. I nogle tilfælde vil slidforandringerne kunne lede til smerter i og omkring de påvirkede led og derved begrænse vores funktion. Læs mere om slidgigt herunder og hvad du kan gøre for at undgå at have ondt. 

Fakta om Slidgigt

Fakta 1

Slidgigt er naturligt forekommende. Når vi bliver 70 år vil 50 % af alle danskere have slidgigt.

Fakta 2

Symptomer på slidgigt er smerter og hævelses tendens efter aktivitet og "smertetriade"

Fakta 3

Diagnosen stilles ved de kliniske symptomer og røntgen kan bekræfte diagnosen.

Fakta 4

Almindelige led at blive ramt af slidgigt i er nakke, ryg, hofter og knæ

Behandling af slidgigt

Behandlingen af slidgigt tilrettelægges efter hvor hårdt ramt man er af tilstanden. Førstevalget for behandling vil være træning kombineret med ændringer på livstilsfaktorer som rygning, motion og vægttab. Lægen vil også kunne ordinere smertestillende- og antiinflammatorisk medicin. 

Operation ses ofte som sidste udvej, hvis den konservative indsats ikke har ført tilstrækkelig bedring med sig. 

 

Fysioterapi/træning

Slidgigt kan have nytte af træning og behandling hos fysioterapeut. Her kan du få tilrettelagt et struktureret træningsforløb, som kan styrke op omkring det ramte område. Du vil samtidig kunne få råd og vejledning til hvordan du bedst justerer dine motionsvaner og belastninger i dagligdagen og modtage smertelindrende behandling.  

Hvad kan du selv gøre

Nedsæt stressbelastninger på de vægtbærende led gennem vægttab. Man bør tabe sig mindst 5 %, hvis BMI er over 25

Regelmæssig motion f.eks. gang, cykling eller andet man kan lide at lave. 

Brug stok eller krykke for at mindske vægtbelastningen. Stokken skal bruges på den raske side

Justere aktiviteterne så det ikke irriterer leddet unødvendigt meget. 

Brug støddæmpende fodtøj ved slidgigt fra knæ eller hofter. 

Andet behandling

Kosttilskud 

Der findes ingen kosttilskud, som har vist effekt mod symptomer på slidgigt.


Binyrebarkhormon

Ved meget påvirkede og irriterede led kan lægen f.eks. lave indsprøjtning med binyrebarkhormon.


Operation

Hvis den konservative indsats ikke har givet tilstrækkelig bedring er der mulighed for operation, hvor man kan få udskiftet et led helt eller delvist. Det er i den forbinde en god ide at stoppe med at ryge for at undgå komplikationer. 

Det er samtidig en fordel at være i så god form som muligt inden operationen, da det giver hurtigere bedring når man skal i gang efter operationen. 

Spørgsmål til slidgigt

Har du Slidgigt så kan du få svar på dine spørgsmål ved vores  fysioterapeut eller få en gratis vurdering af dit problem og hvordan vi vil kunne hjælpe dig. 

Udfyld formularen, så vil vi vende tilbage hurtigst muligt.