Diskusprolaps

Imellem vores ryghvirler sidder bruskskiver – diskusskiverne. Når man taler om diskusprolaps beskriver det tilstanden hvor det midterste af bruskskiven har presset sig ud af bruskskivens ydre skal. Derved kan det skabe irritation og tryk på de omkringliggende nerver fra ryggen.

Herunder kan du læse mere om diskusprolaps.

Fakta om diskusprolaps

Fakta 1

Kun 2 % af alle rygproblemer udvikler sig til diskusprolaps.

Fakta 2

Smerter ved en diskusprolaps bedres typisk efter 8 - 12 uger

Fakta 3

Kun få får brug for en operation. De fleste har en god prognose over tid.

Fakta 4

Helingen tager tid, men kan optimeres med genoptræning

Symptomer på diskusprolaps?

Symptomer på diskusprolaps kan varriere meget, men det klassiske forløb er, at man oplever rygsmerter og besværet funktion af ryggen, som pludseligt forværres til også at omfatte bensmerter. 

Bensmerterne beskrives ofte som jagende, brændende, prikkende eller sovende. Disse symptomer kan være et tegn på nervesmerter, som også kan ledsages af kraftsvækkelse over knæet eller foden og følsomhed overfor at strække benet helt ud.

Typisk ophelingsforløb af Diskusprolaps

Behandling af diskusprolaps

Behandlingen af diskusprolaps fokuserer på at optimere kroppens naturlige heling gennem struktureret genoptræning og information.

Ved at sikre at vævet bliver stimuleret på den rigtige måde igennem helingsforløbet vil det gradvist blive styrket op og opnå fuld styrke og bevægelighed igen. Det er vigtigt at genoptræningen tilpasses ens symptomer og hvor man er i helingen og de aktiviteter man gerne vil tilbage til at kunne.

Forskning har vist, at det giver gode langsigtede resultater at holde sig i gang, men ens aktivitetsniveau kan med fordel tilpasses symptomerne. De første 8-12 uger er man ofte meget smertepræget, hvorefter symptomerne gradvist bedres. 

 

Overordnet set vil genoptræning af diskusprolaps fokusere på:

– Skabe bevægelse og mobilitet til ryggen

– Øge styrken i ryggens muskulatur

– Forbedre funktioner gradvist (f.eks. gang, cykling, arbejdsbelastninger, løft)

– Vedligeholde kroppens generelle styrke og kondition

– Løbende information og vejledning for overblik, forståelse og tryghed

 

Hvorfor får man diskusprolaps?

Der er ikke en enkeltstående årsag til, at nogle får en diskusprolaps. Det er typisk et samspil af flere faktorer som f.eks. 

– Genetik

– Alder

– Fysiske stresspåvirkninger

– Livsstil f.eks. søvn, rygning, medicin kan spille ind på vævsintegriteten

Diskusprolaps er vores speciale

Hos Sport & Ryg har vi specialiseret os i ryglidelser, så vi kan hjælpe dig, hvis du har fået konstateret en diskusprolaps eller ønsker nærmere udredning for dine rygsmerter. 

Vi vil kunne hjælpe dig med at få et overblik over dine smerter, smertelindrende behandling og være en professionel sparingspartner til din genoptræning. 

 

Mistænker du diskusprolaps?

Har du brug for en snak med en professionel omkring dine rygsymptomer, så kontakt os gerne via formularen. Det er gratis og uforpligtigende. 

Du har også mulighed for at bestille tid til en gratis vurdering, hvor du vil kunne få afklaret dine spørgsmål ved en erfaren fysioterapeut, og vi vil kunne vurdere hvordan vi bedst vil kunne hjælpe dig. 

Diskusprolaps og scanning

Lægen har mulighed for at ordinere en skanning af ryggen eller nakken, ved mistanke om diskusprolaps. Det er dog værd at bemærke, at det i de fleste tilfælde ikke er nødvendigt, da den naturlige heling og genoptræning typisk giver bedring og en god prognose.

Derfor er det ikke unormalt, at lægen gerne vil se, hvordan tilstanden skrider fremad de første 8-12 uger inden man vurderer behovet for yderligere tiltag. 

Der er selvfølgelig undtagelser afhængig af udviklingen på symptomerne, men en skanning skal primært ses som et redskab forbeholdt til mere detaljeret diagnostik f.eks. til vurdering af kirurgisk intervention. 

Operation for diskusprolaps?

Operation af diskusprolaps er oftest sidste udvej, men er nødvendigt i de tilfælde, hvor man frygter for varrige skader på nerver/rygmarv.  

Tegn på disse alvorlige tilfælde kan være problemer med vandladningen, afføring, føleforstyrrelser i et ridebukseområde omkring skridtet eller tiltagende lammelser af muskulatur og deraf nedsat funktion. 

Operation kan også komme på tale i de tilfælde, hvor man ikke har fået tilfredsstillende fremgang af genoptræning og naturlig heling over måneder. Disse situationer er sjældent sort-hvide, og bliver derfor en løbende vurdering og dialog om tilstanden mellem dig og de involverede sundhedspersoner (Egen læge, kirurgerne og fysioterapeuten).    

 

Faresignaler ved diskusprolaps

Søg akut læge hvis du oplever

Tiltagende kraftsvækkelse

Kraftsvækkelse i en eller flere muskler som forværres

Føleforstyrrelser omkring skridtet

Ved føleforstyrrelser i skridtet og ridebukseområde

Problemer med vandladning/afføring

Får du pludselig problemer med at komme af med vandet eller holde på afføring

Klumset gang

Hvis gangen pludselig ændrer sig eller begge ben ikke virker