Ondt i nakken

Hos Sport & Ryg har vi samlet information og gode råd til nakkesmerter. Læs videre herunder om hvad du kan gøre for at afhjælpe dine gener.

Fakta om nakkesmerter

Fakta 1

Langt de fleste nakkeproblemer er godartede.

Fakta 2

Hold dig fysisk aktiv i det omfang smerterne tillader det.

Fakta 3

Mange nakkesmerter bedres indenfor 2-4 uger

Fakta 4

Nervesmerter føles typisk strålende ud i armen / hånden

Nakkesmerter er normalt godartede

Nakkesmerter dækker over en lang række problematikker i vores nakkeområde lige fra “akut hold i nakken” til diskusprolaps og længerevarende smertetilstande. 

Det er derfor vigtigt at man starter med at finde ud af hvilken type nakkeproblem man har, så behandlingen kan målrettes problemet. 

Nakkesmerter kan føles meget intensivt, og kan give begrænsninger til hovedets bevægelse og generelt ubehag ved bevægelse. På trods af ubehagen er de fleste nakkeproblemer heldigvis godartede og mindre end 1 % skyldes mere alvorlige tilstande f.eks. knoglebrud, kræft, gigtsygdomme. 

Tre gode råd ved nakkesmerter: 

1) De fleste rygsmerter er godartede og går væk igen med tid og bevægelse.

2) Bevægelse i hverdagen holder nakken sund – hold dig i gang med det du kan indenfor smertegrænserne (f.eks. en gåtur eller andet fysisk aktivitet)

3) Andre faktorer i vores livsstil har ofte betydning for smerteoplevelsen,  f.eks. kan forskerne påvise at søvn, vores stressniveauer, rygning og social trivsel med familie, venner og kollegaer har en betydning ved nakkesmerter. 

Få professionel hjælp

Har du nakkesmerter og er i tvivl om hvad du skal gøre, så kan du få professionel hjælp ved en specialuddannet fysioterapeut.

Vi starter altid med at snakke dit problem grundigt igennem, som sammen med relevante kliniske test, kan hjælpe os med at finde ud af dit nakkeproblem. Derefter vil vi igangsætte smertelindrende behandling suppleret med aktive øvelser kan få dig tilbage igen. 

Inden forløbet er færdig vil vi også gerne hjælpe dig med at forebygge at generne skulle opstå igen. 

Fortæl os om dine nakkesmerter

Du har mulighed for at bestille en uforpligtigende snak med vores fysioterapeut, hvis du har spørgsmål til dine nakkegener.  

Book en 15 min. gratis vurdering eller beskriv dit problem i formularen, så vil vi hurtigst mulig vende tilbage til dig. 

Nervesmerter

I mere sjældne tilfælde (10-15 %) kan man ved nakkelidelser få en påvirkning af nerveroden. (f.eks. ved diskusprolaps)

Nervesmerter præsenterer sig typisk med en kraftig ubehag, der stråler ud i armen oftest  under albueniveau. Smerterne føles ofte brændende, stikkende, prikkende eller sovende og kan være ledsaget med følsomhed overfor stræk af nerven, reflekstab eller krafttab. 

Nerven tager tid om at hele op, men med rette genoptræning og vejledning kommer langt de fleste sig igen uden behov for operation. 

Skal jeg skannes?

Skanning bruges typisk som et redskab til at vurdere mistanke om alvorlig patologi eller ved manglende fremgang hvor man vil vurdere om der er kirurgisk mulighed for patienten. Derfor er MR – skanning i langt de fleste tilfælde ikke nødvendigt ved nakkesmerter.

Fysioterapeuten hos Sport & Ryg kan hjælpe dig med at afgøre om en skanning er nødvendig og være en sparringspartner i dialogen med lægen.